Share

Ordbog

Indtast begyndelsesbogstav:          
ACC
Er en forkortelse for Advanced Audio Coding. Lydfiler I AAC-format er MP3 kvalitativt langt overlegne.
Agregator
”Distributør”. Varetager typisk en række tekniske opgaver i forbindelse med forberedelse af musikfiler med henblik på upload til onlineshops/musikportaler som f.eks. Itunes, TDC-musik, Spotify o.l.
Album
Alt plademateriale, som er forskelligt fra singles. Tidligere sort vinylplade med 10-12 titler. I dag generel betegnelse for udgivelse med 10-20 titler.
Audiovisuelle indspilninger
Alle former for fonogrammer kombineret med blllede, uanset om forbrugerens medvirken er nødvendig for, at billederne kan bruges eller ses.
AV-produktion, musikvideo
Professionelle produktionsselskaber, lydstudier, bureauer o.l., der laver lyd, billede, musik, speak o.s.v. til tv, musikvideo, film, web, pc-spil, reklame m.v.
Backliners, roadies, stagehands, chauffører
Personer, der tilbyder professionel hjælp ved afvikling af koncerter, styring af lyd, monitor, sceneopbygning, transport o.s.v.
Blokbeløb
Større afregningsbeløb, som modtages f.eks. fra udlandet udenfor almindelige afregningsperioder.
Booker/Booking-agent
1. Spillestedsbooker/arrangør; En person, der finder artister og arrangerer koncerter på et spillested. 2. Artist booker; En person, der arbejder for artister og forsøger at skaffe disse arbejde ved at sætte koncerter og turnéer op på spillesteder el. lign.
Break-even
Kan oversættes med: ”Ligevægt”. F.eks. i forbindelse med regnskab taler man om break-even, som det punkt, hvor indtægter og udgifter er lige store.
CFS
Center for Sangproduktion
Compilation
Udgivelse af forskellige kunstneres værker samlet på et album.
Copydan
Forvaltningsforening, der opkræver vederlag for mangfoldiggørelse af beskyttede værker og fordeler vederlagene til rettighedshaverne. www.copydan.dk
Copyright-perioden
Den periode, hvor ophavsmandens ophavsret er beskyttet mod andres anvendelse. Perioden er p.t. 70 år fra ophavsmandens dødsår, eller ved 50 år fra udgivelsen af et fonogram.
Cover
Et hylster til enten en CD, LP, DVD el. lign.
Cover-version
Genindspilning af andre kunstneres originale værker.
Creative Commons (CC)
Creative Commons blev grundlagt I 2001 og er en almennyttig organisation der tilbyder en række simple værktøjer der giver kunstnere, forskere og andre mulighed for – helt eller delvis – at dele sit værk med andre. Med en Creative Commons licens kan du skræddersy din ophavsret efter behov, og derved give brugeren en række friheder i forhold til gældende ophavsret, uden at skulle indgå en individuel aftale. www.creativecommons.dk
DAB
Digital Audio Broardcasting. Et digitalt radiosystem, der er udviklet i Europa, som et EU-støttet projekt for en digital radio standard. Antallet af transmissionsfrekvenser har en naturlig begrænsning, men digitale radiosystemer fylder mindre end f.eks. det FM-systemet, og derfor er der plads til flere programtilbud i det enkelte frekvensspektrum.
DAF
De professionelle artisters faglige organisation. Repræsenterer artister, musikere, sangere, entertainere, og bands.
Dansk Jazzforbund
En interesseorganisation, der arbejde for at synliggøre, styrke og profilere dansk jazz i Danmark og i udlandet. www.dkjazz.dk
Dansk Kapelmesterforening
Dansk Kapelmesterofrening er en faglig sammenslutning af dirigenter og kapelmestre inden for den seriøse musik, militærmusikken samt teater-, show-, jazz- og populærmusikområdet.. www.kapelmetserforening.dk
Dansk Live
Interesseorganisation for danske spillesteder og musikfestivaler. Dansk Live er opstået i 2011 som resultat af en fusion af foreningerne Festivaldanmark (stiftet 2003) og [spillesteder dk] (stiftet 1972).
DDJO
Danish Deejay Organisation. www.ddjo.dk
Deal memo
Er en kort gengivelse af hovedværkerne i et tilbud et plade- forlags- eller managementselskab vil give en kunstner. Et deal memo skal under normale omstændigheder ikke underskrives af kunstneren, men skal derimod, for at være et bindende tilbud være underskrevet af selskabet.
Demo
Prøveindspilning, der foretages med henblik på andres vurdering af værkets potentiale som titel på en fremtidig single eller et album.
Distribitionsselskab
Et distributionsselskab varetagerformidlingen af bestemte plademærker/udgivelser til detailhandlen. I pladekontraktsammenhænge betyder en distributionskontrakt typisk, at et pladeselskab aftaler med et distributionsselskab, at distributionsselskabet tager sig af markedsføringen og salg af pladeselskabets produkter i et givet territorium og tidsrum.
DJ (Disc Jockey)
En person, der vælger og spiller indspillet musik for et publikum.
DJBFA
Danske Jazz- Beat- og Folke-Authorer er en interessse-organisation for ophavsmænd indenfor de nævnte – samt beslægtede musikgenrer. www.djbfa.dk
DKF
Dansk Komponist Forening. www.komponistforeningen.dk
DMF
Dansk Musiker Forbund. En landsorganisation af musikere, musikundervisere, sangere og musikteknikere. www.dmf.dk
DMFF
Dansk Musikforlæggerforening er en forening for professionelle musikforlag i Danmark. www.dmff.dk
Download
Digital overførsel af lydfiler via internet. Fre en ”sælger” (musikportal/internetbutik/pladeselskab/kunstner) til en ”køber” (musikforbruger).
DPA
Danske Populær Autorer. En forening af danske komponister og tekstforfattere. www.dpa.org
DUP
Danske Uafhængige Pladeselskaber. En forening af danske uafhængige pladeselskaber. www.dup.nu
Festivaldanmark
De danske festivalers brancheorganisation(2003-2011). Fusionerede i 2011 med foreningen[spillesteder dk] til Dansk Live - Interesseorganisation for Festivaler og Spillesteder.
Fonogram
Et hvilket som helst lyd- og/eller billedbærende medium, herunder – men ikke begrænset til – CB, MC, singler, digitale lydbånd (DAT), CD-ROM, DVD, CDI, DCC, CDV, SACD og ikke-fysiske produkter. Hvert fonogram kan indeholde én eller flere indspilninger.
Forlag
Se ’Musikforlag’.
Gramex
Fællesorgan for fonogramproducenter og udøvende kunstnere, der varetager indkrævningen af det vederlag, der skal betales, når grammofon-plader og lydbånd andvendes i radio og tv, samt ved andre offentlige fremførelse (i erhvervsmæssig øjemed). www.gramex.dk
IFPI
The International Federation of the Phonographic Industry. IFPI repræsentere de større pladeproducenter og distributører i verden. IFPI Danmark: www.ifpi.dk
Independent
Også kaldet ”indie” (=uafhængig). Bruges om firmaer, der ikke er en del af multinationale koncerner. Forbindes ofte med firmaer, der er på forkant med udviklingen indenfor musikken.
Indspilning
Enhver indspilning af audio og/eller audio-visuelle frembringelser foretaget af kunstneren, herunder hele eller dele heraf og af alle ændrede, remixede eller senere version af sådanne frembringelser.
KODA
En organisation, som forvalter de opførelsesrettigheder, som efter ophavsretsloven tilkommer danske og udenlandske komponister og tekstforfattere. www.koda.dk
Kopifon
KOPIFON er den forening, som på vegne danske og udenlandske fonogramproducenter modtager og fordeler vederlag fra salget af blanke lydbånd og andre medier, hvorpå lyd kan optages. KOPIFON er enemodtager af producentandelen fra COPY-DANs forvaltningssektor BÅNDKOPI. KOPIFON fordeler pengene til de danske og udenlandske rettighedshavere efter bestemmelserne i ophavsretslovens §§ 39-46. www.kopifon.dk
Label
Plademærke, i Danmark er det oftest lig med pladeselskab. I større selskaber opererer man med flere plademærker, f.eks. SONY/EPIC, UNIVERSAL/MERCURY, EMI/BLUE NOTE. Hvert enkelt label har ofte en profil eller en identitet, der f.eks. afgør hvilken genre/type af musik, der kommer på hvilket label.
License
License betyder ’tilladelse’. I pladekontraktsammenhænge betyder det, at et pladeselskab/forlag af et andet pladeselskab/forlag køber rettigheden til indenfor et nærmere bestemt tidsrum at fremstille og udsende bestemte værker af bestemte kunstnere.
Livearrangør
En person der planlægger og iværksætter en større begivenhed med livemusik som hovedfokus.
Lydbranding
- også omtalt som audio branding, sonic branding eller acustic branding. Lydbranding er brugen af lyd til at styrke en brandidentitet.
Lydfæstningsrettigheder
Se ’mekaniske rettigheder’.
Lydmand
Lydteknikere arbejder med at sikre en god lyd, når musikere indspiller musik i et studie eller spiller livekoncerter på en scene og uddannelsen kræver sans for både musik og teknik. Som lydtekniker kan du arbejde med lydstudieindspilning, koncertafvikling eller inden for radio og tv-branchen. Som lydtekniker arbejder man ofte på freelancebasis.
Lydtekniker
Lydteknikere arbejder med at sikre en god lyd, når musikere indspiller musik i et studie eller spiller livekoncerter på en scene og uddannelsen kræver sans for både musik og teknik. Som lydtekniker kan du arbejde med lydstudieindspilning, koncertafvikling eller inden for radio og tv-branchen. Som lydtekniker arbejder man ofte på freelancebasis.
Major
Multinationale koncerner. F.eks. EMI, UNIVERSAL, SONY, WARNER. Man skal være opmærksom på at mange major-selskaber ofte er ”bagmædn” for mindre selskaber, der opfattes som værende independents, f.eks. EMI/Virgin.
Management, manager
Også kaldet Music Management/manager, Artist Management/manager eller Band Management/manager. En person eller et bureau, der guider musikere/artister i deres professionelle karriere. Arbejdsopgaverne omhandler hele spekteret af en artists karriere og varierer fra artist til artist. Et råd er, at man som professionel altid kontakter en artists manager som den første, hvis man skal have kontakt til et artist.
Master
Original enhed til reproduktion af lydmæssig materiale.
Master Owner
Den, som har ejendomsretten til det masterbånd eller andet lyd- og/eller billedmedie, kunstneren indspilning er lagret på.
Mekaniske rettigheder
Også kaldet Lydfæstningsrettigheder. Rettigheder for komponister, sangskrivere og musikforlæggere vedrørende indspilning af musikværker på fonogrammer, film, videogrammer m.v. samt kopiering og spredning deraf.
Merchandising
Et begreb, der dækker al form for anvendelse af kunstnerens navn, billede, logo i forbindelse med alle andre end lige netop musikprodukter f.eks. T-shirts, bedges, plakater m.v.. Indtægterne fra merchandising kan være ret betydelige og danner grundlag for en multinational industri. Ofte modtager kunstnerne en royalty afregning, ligesom f.eks. en plade.
MMF
Music Managers Forum. www.mmfdk.net
Mp3
Er en forkortelse for MPEG-1 Audio Player 3, som er den vel nok mest populære audio-komprimerings-standard for digitale lydfiler.
Musikalske grundkurser (MGK)
Musikskoler og institutioner, der tilbyder musikalske grundkurser, der forbereder til optagelse på en videregående musikuddannelse.
Musikforlag
Musikforlæggere, publishere og andre selskaber, der udgiver musik, noder, tekster og kompositioner, samt repræsenterer tilhørende komponister og deres værker inden for alle genrer. Der er også forlag, der udgiver undervisningsmateriale og noder.
MXD
Music Export Denmark, blev i 2004 stiftet af ROSA, DR, IFPI, DUP og Venuefonden med henblik på en mere effektiv eksponering af dansk musik i udlandet. Tltaget bliver støttet af Kulturministeriet. www.mxd.dk
NCB
Nordisk Copyright Bureau. Organisation, som forvalter lydfæstningsrettighederne og dermed opkrævningen af mekaniske vederlag i forbindelse med indspilning af musikværker på grammofonplader, bånd og film, CD, DVD m.m.
Nodeskrivere
Medlemmer af Dansk Nodeskriverforening.
Opførelsesrettigheder
Rettigheder til offentlig fremførelse, såsom radio, TV, ved koncerter m.v.
Ophavsmand
Et værks skaber, f.eks. komponist eller tekstforfatter.
Ophavsret
Ophavsret betyder, at ophavsmanden til et værk, fx komponisten til et musikstykke, har eneret til at råde over værket, således at andre først må bruge værket, når de har fået tilladelse fra ophavsmanden. De vigtigste rettigheder handler om kopiering og offentlig fremførelse. Når komponister og sangskrivere melder sig ind i KODA, overfører de retten til at give tilladelser til KODA, når det gælder offentlig fremførelse af musikværker, og når det gælder den del af kopieringsretten, der kaldes de mekaniske rettigheder.
Option
Forkøbsret. Den typiske pladekontrakt indeholder ofte en optionbestemelse, der siger at pladeselskabet har forkøbsretten til at udgive kunstneren værker, også efter udløbet af en given kontraktperiode. Option er i musikerhvervskredse også kendt som ”Svinebindingsparagraffen”.
ORA
Landsorganisationen for rytmiske amatør- og upcomingmusikere.
PA-anlæg
Et PA-anlæg eller et sanganlæg kan være mange forskellige ting. Det er kan bruges til at sætte mikrofoner til, til diskoteksbrug, til bands og orkestre, til baggrundsmusik, til karaoke, til livebrug osv. Et PA anlæg er et komplet anlæg med højttalere, forstærkere, mixer, mikrofon, cd-afspiller m.m. afhængig af brugssituationen.
Plugging
Begrebet ’plugging’ henviser indenfor musikbranchen til, at man forsøger at plante en eller flere bestemte sange i radioen. Særligt pladeselskaber og distributører går til såkaldte ’plugging-møder’ på DR, hvor de præsentere nye sange, som de gerne ser bliver spillet i radioen. Derefter placerer DR’s playliste-udvalg sangene i forskellige klasser af rotation alt efter, hvor meget og hvornår sangene vil blive spillet. Nogle gange vurdere udvalget at sangene ikke er radio-venlige og de vil derfor slet ikke blive listet.
PPD
Published Price to Dealer – den officielle engrospris til detailhandlen
Pro-rata numeris royalty
Beregningsmetode, der anvendes for kunstneres deltagelse på compilations o.l., hvor kunstneren kun får royalty for det bestemte antal titler, som kunstner er repræsenteret med.
Produktionsselskaber
Professionelle musikproduktionsselskaber, der varetager produktion, indspilning, talentopdyrkning m.v. indenfor musik
Promotion, promoter
Reklame/markedsføring. I princippet omfatter begrebet promotion alle de handlinger, der medvirker til at gøre publikum opmærksom på et bestemt produkt, en bestemt begivenhed el.lign En promoter er personen, der udfører promotion.
Publisher
Musikforlag eller nodeudgiver. Virksomhed, som ophavsmanden har overdraget sine overdragelige ophavsrettigheder til og som forvalter disse i henhold til aftale. Overdragelsen medfører, at publisher/forlægger har retten til at mangfoldigøre værket og gøre det tilgængeligt for offentligheden.
Q
Q
RBP
Royalty Base Price. Den salgsspris, som er grundlag for udregning af royalty.
Release
Udgivelse af album, EP el. lign. Kan defineres som enten promo-release, når udgivelsen ikke er til salg, eller kommerciel release, når udgivelsen sælges til publikum.
Remix
Produktion af ny og ofte anderledes version af et indspillet værk på grundlag af en allerede eksisterende master.
Ringbacktone
Anvendelse af et musiknummer, som afspilles som pausesignal fra mobiltelefon ved modtagelse af et opkald.
Ringetone
Redigeret version af et musiknummer til anvendelse som ringetone ved modtagelse af opkald på mobiltelefoner.
ROSA
Dansk Rock Samråd er en musikpolitisk paraplyorganisation. www.rosa.org
Roster
En liste over de artister/musikere et bureau arbejder for/med.
Royalty
Er et udtryk for den procentvise andel af indtægten ved f.eks. pladesalg, der tilfalder kunstneren. Satser og bestemmelser for royaltyafregning er mangfoldige og ofte uigennemskuelige. Et vigtigt punkt at være opmærksom på i enhver kontrakt sammenhæng.
Sample
Brudstykke af original en indspilning/et værk, som man ikke selv har rettigheder over.
Sangskriver
En person, der skriver lyrik og nogle gange også musikken til.
Sangskriverklubber
Klubber, foreninger og netværk for sangskrivere
Showcase
Præsentation eller mindre koncert for et særligt publikum, f.eks. en koncert i forbindelse med en musikmesse, et møde, en konference el. lign.
Single
Et fonogram, der normalt indeholder maksimum 9 numre af en varighed på højst 40 minutter. Begrebet single kan omfatte normale singler, maxi-singler, EP og andre lignende fonogrammer, som ikke er et fuldt album.
Sound Carrier
Et lydbærende medium/et fonogram.
Spilleteder dk
En forening for rytmiske spilleteder i Danmark(1972-2011). Fusionerede i 2011 med brancheorganisationen Festivaldanmark til Dansk Live - Interesseorganisation for Festivaler og Spillesteder.
Spot festival
Også kaldet SPOT. En musikbranche-festival med show cases arrangeret af ROSA og MXD i fællesskab. Festivalen har fundet sted siden 1995 og foregår hvert forår i Århus. www.spotfestival.dk
Spot On Denmark
Et tiltag sat i verden af MXD. Spot On Denmark forsøger at eksponere og eksportere dansk musik via en pull-strategi, hvor de forskellige udenlandske markeder selv er med til vælge de danske artister, som de mener vil have kommerciel værdi i deres land. Artisterne udvælges under den danske Spot Festival (Se Spot Festival). Et Spot On Dk-arrangement afholdes i det pågældende land og indeholder både showcases med de udvalgte bands og speedmeetings ml. danske og udenlandske branchefolk. www.spotondenmark.dk
Stream eller Streaming
Kort fortalt kan man både streame video og musik direkte fra internettet, hvilket betyder, at man kan se eller lytte til et værk direkte uden at skulle downloade det til sin computer. Der er både lovlige og ulovlige streamingtjenester på internettet.
Synkronisering / Synch
Anvendelse af værker/indspilninger sammen med billedoptagelser, der ikke har naturlig sammenhæng hermed, eksempelvis i reklamefilm.
Tarif
En tarif er i musikmiljøet den minimumspris, en musiker koster. Det er muligt at finde den nuværende sats på DMFs hjemmeside: http://www.dmf.dk/medlemsservice/blanketter/ Der er mange interne stridigheder i musikbranchen i forhold til tarif-systemet. Ikke mange ukendte musikere modtager tariffer og mange kendte musikere modtager meget højere honorarer.
Territorium
Geografisk afgrænset område. Området er ikke nødvendigvis afgrænset af nationale grænser, f.eks. omtales Skandinavien ofte som ét territorium omfattende Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island, ligesom Tyskland, Østrig og Schweiz ofte omtales som territoriet GAS.
Tonemester
En tonemester laver lydsiden til film, tv eller video, så den passer med og understreger den billedmæssige handling. Tonemesteren leder lydteknikerne under optagelserne og redigerer den færdige lydside.
Tourmanager
En person, der hjælper en artist/musikere med at organisere og administrere de praktiske gøremål vedrørende en række af koncerter, f.eks. booke hotel, færge eller leje en bil, samt sørge for at artisten/musikeren får den forplejning, der er blevet aftalt. I nogle tilfælde har artister/musikere delt denne opgave ud til et af bandmedlemmerne og administrerer dermed selv denne opgave.
Transportdækning
En arrangør kan i forbindelse med en koncert have aftalt at dække en artists/musikeres transportudgifter. Artisten/musikeren lægger ofte selv ud for transporten og får derefter refunderet sine udgifter ved at aflevere sine kvitteringer til arrangøren.
Transportstøtte
Artisten/musikeren kan søge om økonomiske støtte til turné- og koncertvirksomhed hos bl.a. ROSA, MXD og Kunsstyrelsen.
Upload
Digital overførsel af lydfiler via internet. Fra en sælger til en online distributør.
Videogrammer
Audiovisuelt medie, f.eks. DVD, BlueRay, LaserDisc, m.v.
VJ
Video Jockey. Personer, der laver video, film, grafik og lign. effekter til musik- og showbrug.

fremtidsvæg

 
Koncertarrangører bør sikres gode rammer, da et levende live-miljø er afgørende for en bys tiltrækningskraft.  Anne Jensen,  Talsmand for Arrangørgruppen Aarhus og Promus 
 
Tillid og respekt mellem virksomhed og artist er nøgleordene for et succesfuldt og langvarigt partnerskab.  Hanna Lindskov,  Adm. dir. og partner STEPitUP 
 
Den rigtige musik virker afstressende på både gæster og kolleger og er en meget vigtig del af den totale oplevelse.  Anita Grubbe Nørgaard,  Marketingchef, Baresso Coffee 
 
Potentialet i musikbranding er kæmpe stort, fordi forbrugerne zapper væk fra traditionelle tv-reklamer.  Morten Sune Jonas,  Kontaktchef, reklamebureauet DDB 
 
Branchen skal udnytte sit vækstpotentiale. En af udfordringerne er at forene musik med godt købmandskab.  Brian Mikkelsen,  Forhenværende økonomi- og erhvervsminister 
 
Musikbranchen skal blive bedre til at udnytte de nye interaktive distributions- og formidlingsplatforme.  Kristian Krämer,  Forsknings- og innovationsspecialist 
 
Relevant og målrettet lyd øger brugervenligheden og det oplevede serviceniveau på et website.   Johny Sårde,  Kreativ direktør, Audiowise 
 
Branchens store udfordringer kræver en større satsning på forskning og uddannelse.  Fabian Holt,  musikforsker, Roskilde Universitet 
 
Så længe den kunstneriske integritet bevares er der stort potentiale i partnerskaber mellem bands og virksomheder.   Kristian Riis,  Guitarist i Nephew og medejer af Volcano Management 

Følg os på Flickr

    Gå til Flickr