Share

Om oplevelseszoner

Hvad er en oplevelseszone?
En oplevelseszone er et netværk, hvor organisationer, institutioner og virksomheder går sammen om at skabe vækst, innovation og videndeling i oplevelseserhvervene i hele Danmark. Økonomi- & Erhvervsministeriet tildelte i 2009 midler til oprettelsen af fire oplevelseszoner, som hver skal løbe i tre år. Musikzonen er én af disse med en vision om, at Danmark i 2015 skal være et af Europas førende lande, når det gælder skabelse, fremførelse og anvendelse af musik. Ønsket er at skabe vækst og innovation, der både fører til fordele for dem, som bruger musik, og for de som skaber den. Det gælder både i elektroniske og digitale medier, via kommunikationsredskaber, live ved koncerter og events samt som en del af produkter og services i mange forskellige brancher, som ikke normalt beskæftiger sig med musik.

Læs mere generelt om oplevelseszoner her: http://www.ebst.dk/oplevelseszoner

Se mere om:

Modezonen

Computerspilzonen

Mmm - Zonen for madkultur

Hvad kan en oplevelseszone?
De danske oplevelseserhverv har en række fælles udfordringer, som dels begrænser deres vækst, dels erhvervenes muligheder for at bidrage til væksten i det øvrige erhvervsliv.  De fleste af virksomhederne i oplevelseserhvervene er små. De mangler ofte den internationale erfaring, de strategiske netværk og de forretningsmæssige kompetencer, der er nødvendige for at kunne konkurrere på det globale marked. Virksomhederne mangler desuden specialiseret rådgivning og uddannelse, ligesom de ofte har vanskeligt ved at tiltrække risikovillig kapital. Oplevelseszonerne skal på den baggrund styrke vilkårene for vækst i oplevelseserhvervene.

Læs Vækst- og erhvervsminister, Ole Sohns vurdering af Musikzonen fra Folketinget den 24. februar, 2012

fremtidsvæg

 
Så længe den kunstneriske integritet bevares er der stort potentiale i partnerskaber mellem bands og virksomheder.   Kristian Riis,  Guitarist i Nephew og medejer af Volcano Management 
 
Den rigtige musik virker afstressende på både gæster og kolleger og er en meget vigtig del af den totale oplevelse.  Anita Grubbe Nørgaard,  Marketingchef, Baresso Coffee 
 
Koncertarrangører bør sikres gode rammer, da et levende live-miljø er afgørende for en bys tiltrækningskraft.  Anne Jensen,  Talsmand for Arrangørgruppen Aarhus og Promus 
 
Relevant og målrettet lyd øger brugervenligheden og det oplevede serviceniveau på et website.   Johny Sårde,  Kreativ direktør, Audiowise 
 
Potentialet i musikbranding er kæmpe stort, fordi forbrugerne zapper væk fra traditionelle tv-reklamer.  Morten Sune Jonas,  Kontaktchef, reklamebureauet DDB 
 
Branchen skal udnytte sit vækstpotentiale. En af udfordringerne er at forene musik med godt købmandskab.  Brian Mikkelsen,  Forhenværende økonomi- og erhvervsminister 
 
Tillid og respekt mellem virksomhed og artist er nøgleordene for et succesfuldt og langvarigt partnerskab.  Hanna Lindskov,  Adm. dir. og partner STEPitUP 
 
Branchens store udfordringer kræver en større satsning på forskning og uddannelse.  Fabian Holt,  musikforsker, Roskilde Universitet 
 
Musikbranchen skal blive bedre til at udnytte de nye interaktive distributions- og formidlingsplatforme.  Kristian Krämer,  Forsknings- og innovationsspecialist 

Følg os på Flickr

    Gå til Flickr