Musikkens anvendelsesområder
Musik er noget, vi alle kender til og noget, som vi alle gør brug af - i de fleste tilfælde ved at lytte til den. Men musikkens potentiale er meget mere vidtrækkende end bare at være noget, man lytter til.
Musikken har mange forskellige anvendelsesområder. Blandt andet kan musikken skabe merværdi og vækst indenfor brancher og industrier, der ikke i forvejen beskæftiger sig med musik - for eksempel ved at bruge musikken i markedsføring, oplevelser som en del af en forretningsmodel, og i branding, men også i forhold til menneskelig trivsel og læring.
Musikzonen ønsker at synliggøre musikkens værdi og anvendelsesmuligheder ved at beskrive konkrete initiativer og samarbejder fra det virkelige liv. På den måde håber vi at inspirere og skabe vækst - både for musikken og gennem musikken.
Det digitale musiksalg
Digitalt musiksalg stiger
Flere downloader singler og album mod betaling, men piratkopiering er stadig et problem
På globalt plan opnåede musikbranchen i 2009 en digital
omsætning på 23 milliarder kroner. Men piratkopiering er fortsat en
meget stor udfordring for branchen, der dermed går glip af meget
store indtægter.
Opgaven med at skabe forretningsmodeller, der giver en fair
prissætning på musik, skaber også panderynker.
Den gode nyhed er, at der næsten dagligt dukker nye former for
digitale musikløsninger op, og at det tager meget kort tid at
flytte en ide, et koncept og en forretningsmodel fra den ene del af
kloden til den anden.
Find bæredygtige og lovlige online tjenester i Danmark på DinDownload - Forbrugerrådet. Og læs om, hvad du må i forbindelse med download og streaming af musik.
Til Det digitale musiksalg
Det fysiske musiksalg
Musiksalget falder - nye ideer opstår
Internettets udbredelse og musikpirateriet har fået
salget af musik på fysiske medier til at dale drastisk. Det har
skabt grobund for en række kreative tiltag
Pladebranchen har ikke givet op, selv om cd-salget
kun er gået én vej de senere år. For langt det meste musik
sælges stadig på de klassiske fysiske medier, og derfor arbejdes
der i større omfang på at lave lokkende specialudgaver og
konceptudgivelser, som kan trække folk til den lokale
pladebutik.
I 2011 har bandet Flaming Lips for eksempel udgivet musik på en usb
støbt ind i en spiselig vingummihjerne, som igen er placeret indeni
et vingummikranium. Bandet har tidligere udgivet et nummer fordelt
på 12 youtube-videoer, som skal afspilles samtidig og pønser
yderligere på at lave en ny udgivelse i form af en
peberbøsse.
Det er ikke kun musikerne, som genopfinder sig selv. Musiksalg
breder sig som en mulig kombinationsforretning. Café-pladebutikker
viser deres ansigt rundt omkring i København, mens flere
tøjbutikker også har kastet sig ud i musiksalg.
Til Det fysiske musiksalg
Livescenen
Stort potentiale i koncerter
Danskerne er vilde med at høre musik live, og den store interesse åbner op for nye tiltag på spillestederne
Danmark følger den internationale trend med en større publikumsinteresse for livemusik. En tendens, der er drevet af internettets muligheder for markedsføring, jungletrommer og et tættere forhold mellem musikere/bands og deres fans.
Trods den store interesse for at gå til koncerter er mange af landets offentligt støttede spillesteder præget af krisestemning. En af hovedårsagerne er, at de unge generationer af koncertgængere drikker mindre øl og alkohol. De kommer primært for at høre musikken og bliver sjældent på spillestedet efter koncerten.
Da de fleste spillesteders økonomi er baseret på barsalg, betyder denne tendens svigtende indtægter. Der er dog stort potentiale i den store publikumsinteresse, så udfordringen består i at udvikle nye forretningsmodeller, der kan styrke live scenerne økonomisk - og måske tiltrække international opmærksomhed.
Til Livescenen
Lydbranding
Lyd skaber følelsesmæssige bånd
Branding handler om at appelere til sin målgruppes sanser og følelser, og lydbranding handler i særlig grad om at påvirke sin målgruppe gennem lyd og musik.
Musik og lyd har stor indvirkning på menneskets følelser. Det mærker man især ved filmmusik, hvor musikken er stemningskabende og uundværlig for oplevelsen af filmens handling. Derudover udgør musikken et sprog, der kan kommunikere et budskab gennem lydsymboler. Vi kender alle lyden af vækkeuret, der betyder, at vi skal op af sengen om morgenen, ringklokken, der signalerer, at der er nogen ved døren, ringetonen fra mobilen, der betyder, at nogen vil tale med os eller bilalarmen, der signalerer, at nogen er kommet lidt for tæt på.
Musikken og lydens evne til at skabe følelser og kommunikere kan også tilføre positive oplevelser til markedsføringen og brandingen af produkter og virksomheder. Derfor er der en større og større tendens til, at virksomheder gør brug af lyd og musik. Og mulighederne er mange.
Læs også '10 gode råd til virksomheder om lydbranding'
Til Lydbranding
Musik i forretningen
Musik påvirker vores indkøb
De rigtige toner i forretningen gør en forskel - uanset om du sælger bananer eller biler
Forskning viser, at musik ubevidst og bevidst kan ændre forbrugernes indkøbsmønstre. Tilpasser man musikken efter målgruppens skiftende behov, indkøbssituation og sindsstemning, fremmer det både salg og loyalitet.
Bevidstheden om musikkens værdi vokser i disse år i både den lille specialbutik og i de store dagligvareforretninger. Ikke mindst de større detailhandelskæder er begyndt at arbejde taktisk og strategisk med musik som middel til at fremme salg og loyalitet.
Det samme gælder alle former for baggrundsmusik til restauranter, barer, fitnesscentre, behandlere med videre. Der er stort potentiale i at løfte musikken over stemningsskaber-niveauet ved at integrere det fuldt i det fysiske rum.
Til Musik i forretningen
Musik i markedsføring
Musik styrker brandet
Både musikere og virksomheder har fået øjnene op for, at det kan betale sig at samarbejde
Traditionel markedsføring har været rettet mod det rationelle,
som øjet kan se, læse og observere. Men i dag lægges der i højere
grad vægt på at påvirke alle sanser, og lyd og musik er godt på vej
til at blive en fast del af markedsføringen for mange virksomheder,
når en vare, tjeneste eller et brand skal positioneres.
Tina Dickows optræden i en tv-reklame for luftfartselskabet SAS og
Kashmirs samarbejde med bryggeriet Unibrew er gode eksempler på
denne tendens.
Perspektivet er, at alle brands fremover skal knyttes til en lyd eller et stykke musik, og meget peger på, at brugen af lydbranding vil stige i de kommende år. Det vil gavne både virksomheder og kunstnere, der i fremtiden vil kunne få en betydelig del af deres indtægter ved at samarbejde med erhvervslivet.
Til Musik i markedsføring
Musik & læring
Musik styrker indlæringsevne og kreativ tænkning. Da begge ting er drivkraft for ideudvikling, innovation og evnen til at finde utraditionelle løsninger, vil et øget fokus på musik i læringssituationen være med til at skabe mennesker, der kan tænke nyt og anderledes.
Og det er der brug for i et Danmark, der ikke længere kan leve af traditionel produktion, men fremover skal konkurrere på knowhow og evnen til at få gode ideer.
Musik og sang kan læringsmæssigt spille en vigtig rolle hele vejen fra det lille barns motoriske, følelsesmæssige og kognitive læring til børneinstitutioner, folkeskolen, gymnasiet, videregående uddannelser, forskningsmiljøer og arbejdslivet.
Til Musik & læring
Musik & trivsel
Musik er godt for krop og sjæl
De rigtige toner kan både hjælpe syge mennesker og forbedre arbejdsmiljøet
Et liv med musik og sang kan forebygge eller lindre sygdom -
både fysisk og psykisk. Forsøg har således vist, at musik kan
reducere smerter og hjælpe patienter til at komme sig hurtigere
efter slagtilfælde, kemoterapi eller operation, hvilket forkorter
opholdet på hospitalet.
I den efterfølgende rehabilitering viser forskningen, at
kunstneriske og kulturelle oplevelser og aktiviteter kan spille en
stor rolle. Meget tyder altså på, at investering i musik kan
forbedre danskernes sundhed og give tilbagebetaling i form af
mindre udgifter i flere dele af sundhedssektoren.
De fleste danskere tilbringer cirka halvdelen af deres vågne tid
på en arbejdsplads, hvor musikken spiller en stadig større rolle.
Flere virksomheder eksperimenterer med musik for at forbedre det
psykiske arbejdsmiljø og som et middel til at fremme kreativitet og
innovationsprocesser.
Samtidig er musikken for den enkelte ansatte blevet mere
tilgængelig gennem bærbare instrumenter som iPods og mobiltelefoner
og gennem internettet (radiostreaming, YouTube med videre).
Til Musik & trivsel
Musik som merværdi
Musik giver merværdi
TDC Play og udgivelsen af et Prince-album sammen med en avis er gode eksempler på, at musik kan gøre andre produkter og brands mere attraktive
Gennem alternative partnerskaber kan musik være med til at øge omsætningen inden for erhverv, der normalt ikke har berøring med musik eller musikbranchen. Nogle af de mest succesfulde koncepter for salg af musik er de abonnementsordninger, hvor adgang til lovlig download eller streaming af musik fungerer som et understøttende element til salg af en anden vare.
I den danske løsning TDC Play er musikken et add-on til et telefonabonnement og kombinationssalg af bredbåndleverancer, og konceptet har været en international showcase for nye måder at omsætte musik på. Flere teleselskaber og ISP-er over hele verden følger efter i disse år, og det samme gør hardwareproducenter som Nokia (Comes with Music), Sony Ericsson med flere.
For musikbranchen betyder de nye løsninger, at gratisopfattelsen af digitalt distribueret musik ændres. For forbrugeren er fordelen, at de i brugssituationen får et meget bredt repertoire, der er mindst lige så praktisk som pirateri - og så holder man sig inden for lovens rammer og betaler indirekte rettighedshaverne.
Et andet eksempel på disse tværindustrielle partnerskaber, hvor musikken kobles med et andet produkt, service eller oplevelse, kan være den britiske avis Mail On Sunday, der i 2007 udsendte avisen sammen med musikeren Prince's seneste album.
Til Musik som merværdi
Musik som profession
Verden ligger åben for danske musikere og sangskrivere
Musikbranchens værdikæde er under hastig forandring, og mange
pladeselskaber skaber sig derfor en ny rolle som 360 graders
omdrejningspunkt, der tager sig af kunstnernes samlede
interesser.
I dag kan kunstnerne imidlertid klare flere opgaver selv -
godt hjulpet på vej af den teknologiske udvikling og internettets
mange muligheder. Afstanden mellem kunstner og publikum er ganske
enkelt blevet kortere, og alle mellemled (studie, pladeselskab,
manager, distributionssystemer, detailhandel med videre) bliver i
disse år redefineret.
Nye forretningsmuligheder
Det giver masser af nye forretningsmuligheder, hvor kunstneren får
finansieret sin karriere og kan afsætte musikken på helt nye måder.
Støtten kommer ikke alene fra det nære lokalmiljø, men fra en
passioneret global fanskare.
Eksempler på dette er koncepter som "Sellaband", "Bandbase",
"MinMusikButik", hvor det handler om at opbygge en fanskare, der
støtter bandet mod at få en tættere kontakt og en andel i bandets
eventuelle succes.
Dette kan ske i selv meget snævre nicher, som tidligere har meget
svært ved at opnå kommerciel succes gennem traditionelle kanaler og
den klassiske forretningsmodel.
Sangskrivere og producere
Også sangskrivere og producere har med globaliseringen fået nye
muligheder for at komme bredere ud. Men Danmark er stadig et skridt
bagved vores svenske naboer, når det handler om at skabe
internationale hits.
Derfor er forskellige aktører fra musikbranchen - heriblandt
Musikzonen - gået sammen om projektet
Center For Sangproduktion, der skal samle landets bedste
sangskrivere og producere under samme tag - til gavn for
eksporten.
Musik i film
Musik
i film
Kompetenceudvikling
Musikzonen er med i to programmer, der har til formål at udvikle musikere og komponister som virksomheder. Læs om Musiconomy og Music2Business.
Til Musik som profession
Musik som regional branding
Musiske oplevelser har en positiv indflydelse på økonomi og livskvalitet
Flere og flere undersøgelser viser, at musik har stor indflydelse på menneskers livskvalitet, og med en sund og livsglad befolkning følger som regel en sund økonomi. Derfor satser flere og flere byer på regional branding gennem kultur og særligt sports- og musikoplevelser. Eksemplerne på branding gennem musik er mange, men af nyere danske eksempler kan der nævnes Forum Arena i Horsens og Jyske Bank BOXEN i Herning.
Herhjemme har det traditionelt set været større byer som København, der har satset mest på kulturoplevelser, men flere mindre byer følger trop. Udover Horsens og Herning, har Aarhus og Skive har stor fokus på regional branding gennem lokal musik. Og også Roskilde har i længere tid brugt musik til at skabe et attraktivt lokalmiljø. Foruden Roskildes succesfulde festival, der er anerkendt i hele verden, har de projekter som eksempelvis Musicon og det danske Rockmuseum.
Mange regioner og kommuner har afsat puljer til musik og andre kulturoplevelser. Derudover findes der tiltag som KODAs Spil Dansk Kommunepakke, der hvert år tilbyder at rådgive et udvalg af kommuner og lokalmiljøer i, hvordan man får gang i musikoplevelserne på og omkring årets Spil Dansk Dag.
Til Musik som regional branding
