Musikzonens vækstråd har fokus på partnerskaber

    Partnerskaber og nye samarbejder var temaet, da Musikzonen holdt vækstrådsmøde mandag 5. september.

    Partnerskaber  og nye samarbejder var temaet, da Musikzonen holdt vækstrådsmøde mandag 5. september.

    Som Gunnar Madsen fra ROSA sagde: "Det er vigtigt at gøre sig klart at succesfulde samarbejder mellem musik og erhverv starter med et behov hos en kommerciel partner. Og at det kræver en solid arbejdsindsats".

    Snakken om partnerskaber tog udgangspunkt i tre konkrete og meget forskellige cases:

    • Et strategisk samarbejde mellem tøjkæden New Yorker og The Blue Van i forbindelse med udgivelsen af The Blue Vans seneste album
    • DFDS´ samarbejde med ROSA om rockcruises, der har været med til at give DFDS et nyt og yngre brand
    • Letpensions samarbejde med Rytmisk Musikkonservatorium og en gruppe studerende om brug af lyd som en naturlig del af en samlet markedsføringsstrategi

    Konklusionerne fra dialogen omkring de tre cases er - ikke overraskende - at partnerskaber, der lykkes, er båret af en motivationsstruktur, der er i orden.
    Der skal være et win-win i relationen. Enten i form af et økonomisk afkast eller et andet konkret udbytte som fx gensidig branding og læring. De største udfordringer for at lykkes med at etablere partnerskaber er fortsat vanetænkning og manglen på et fælles sprog.

    At bryde med vanen og trække de kreative kræfter ind kan flytte meget. Også i offentlige institutioner. Mikkel Haarder fra KL fortalte om, hvordan et samarbejde med Kunstgreb har været med til at flytte personlige relationer mellem kolleger, at effektivisere møder og sætte fokus på at få det hele menneske med, når man arbejder med ledelsesudvikling.

    Også Mindlab, der er et ministerielt eksperimentarium, har gode erfaringer med at arbejde med at tænke i nye partnerskaber som afsæt for innovative og kreative processer i udviklingen af den offentlige service.

    Lyst, vilje og kendskab til nøglepersoner er indgangen til samarbejder og partnerskaber. Derfor var det dejligt endnu engang at opleve den vilje til snak og den nysgerrighed, erhvervslivet og musiklivet udviser over for hinanden på vækstrådsmøderne.

    Præsentationer: Creative Business Cup, Kan man sætte partnerskaber på formel?, DFDS rockcruise

     

    Share

    Efterlad kommentar

    fremtidsvæg

     
    Musikbranchen skal blive bedre til at udnytte de nye interaktive distributions- og formidlingsplatforme.  Kristian Krämer,  Forsknings- og innovationsspecialist 
     
    Den rigtige musik virker afstressende på både gæster og kolleger og er en meget vigtig del af den totale oplevelse.  Anita Grubbe Nørgaard,  Marketingchef, Baresso Coffee 
     
    Relevant og målrettet lyd øger brugervenligheden og det oplevede serviceniveau på et website.   Johny Sårde,  Kreativ direktør, Audiowise 
     
    Branchen skal udnytte sit vækstpotentiale. En af udfordringerne er at forene musik med godt købmandskab.  Brian Mikkelsen,  Forhenværende økonomi- og erhvervsminister 
     
    Tillid og respekt mellem virksomhed og artist er nøgleordene for et succesfuldt og langvarigt partnerskab.  Hanna Lindskov,  Adm. dir. og partner STEPitUP 
     
    Potentialet i musikbranding er kæmpe stort, fordi forbrugerne zapper væk fra traditionelle tv-reklamer.  Morten Sune Jonas,  Kontaktchef, reklamebureauet DDB 
     
    Så længe den kunstneriske integritet bevares er der stort potentiale i partnerskaber mellem bands og virksomheder.   Kristian Riis,  Guitarist i Nephew og medejer af Volcano Management 
     
    Branchens store udfordringer kræver en større satsning på forskning og uddannelse.  Fabian Holt,  musikforsker, Roskilde Universitet 
     
    Koncertarrangører bør sikres gode rammer, da et levende live-miljø er afgørende for en bys tiltrækningskraft.  Anne Jensen,  Talsmand for Arrangørgruppen Aarhus og Promus 

    Følg os på Flickr

      Gå til Flickr